Karriere i i4iT

100 meter mester i kundeservice søges til IT-virksomhed (IT-supporter)

Har du lysten til at være med i opbygningen af et toptunet 1st. og 2nd. level support team? Er du personen som brænder så meget for service, at der næsten går ild i dig? Så gå til tasterne nu, så du kan blive en del af vores support team.

i4 iT er et moderne servicebaseret IT-hus. Rådgivning og vejledning er en vigtig del af det samarbejde, vi har med vores kunder, og vi sætter derfor en stor ære i at kende vores kunders udfordringer og derudfra foreslå løsninger, der kan styrke deres forretning. Som vores nye IT-supporter får du en helt central rolle i kontakten med vores kunder og dermed et stort ansvar i forhold til kundernes opfattelse af vores virksomhed.

Vi søger en erfaren supporter, som først og fremmest elsker at yde service og er dygtig til det.

Du har erfaring med servicering af slutbruger og sætter en ære i at få brugeren helt i mål. Du forstår at smile gennem en telefon, og du har en engels tålmodighed, når det er påkrævet. Du kommunikerer ubesværet med mennesker på alle niveauer og behersker dansk og engelsk både i skrift og tale.

Vi forventer at du har erfaring med:

✓PSA, RMM samt dokumentationssystemer
✓Microsoft Windows 7 til 10
✓Microsoft 365 Online Services, både som Admin og bruger
✓Microsoft Office 2013 til 365
✓Microsoft Windows Server 2012 til 2019
✓VmWare virtualisering
✓Netværksløsninger – router, switch, AP
✓Sikkerhedsløsninger – VPN, spam, virus, IP sikkerhed og analyse

Det er naturligvis vigtigt at du har de faglige forudsætninger for at kunne hjælpe og servicere vores kunder, men vi lægger i lige så høj grad vægt på at din personlighed passer til vores team.

Maskinmesteren der smør hjulene i supporten

Som vores nye it-supporter, er du en vigtig nøgleperson på kontoret. Dine primære opgaver bliver:

✓At koordinere og prioriterede indkomne og igangværende opgaver i teamet
✓Udvikling og optimering af supportfunktionen
✓support af kunder og samarbejdspartnere, telefonisk og remote
✓At dokumentere nye og eksisterende procesbeskrivelser

Bliv en del af en virksomhed i vækst

i4 iT er på en spændende rejse, med stadig stigende fokus på service og samarbejde. Vores strategi er at yde så god en service til vores kunder,at det er oplevelsen og løsningen der binder dem til os og ikke kontrakten.
Vi er medejere af det landsdækkende CoWorkIT kompetence netværk. Det giver os mulighed for at fokusere på det vi er gode til og samtidig kunne levere supplerende ekspert ydelser fra betroede samarbejdspartnere.

Mere information

Har du brug for at få mere at vide om stillingen inden du sender os din ansøgning, kan du kontakte Lars Elgaard på mobil: 22136512 eller på mail: le@i4.dk

Ansøgning

Er jobbet noget for dig, så send en ansøgning + CV til: job@i4.dk
Vi indkalder løbende til jobsamtale.